Dreamers´ Circus

16 november 2021

Koncerten er kl. 20.00


Nikolaj Busk, Rune Tonsgard Sørensen og Ale Carr har gennem de sidste 10 år taget publikum og anmeldere med storm gennem både rørende fortolkninger af traditionel nordisk folkemusik og deres egne originale kompositioner i trioen Dreamers’ Circus.Dreamers Circus’ musik trodser traditionelle genreklassificeringer af musik. Deres musik overskrider genrer og forsøger at åbne publikums fantasier og skabe små og store historier der former billeder. Musikken tillader at drømme og tager publikum til nye spændende steder.

Medvirkende:
Rune Tonsgaard Sørensen, violin
Ale Carr, cittern
Nikolaj Busk, klaver og harmonika

Billetter

Billetpris: 200 kr.

Sted: Gudenåhuset, Realskolevej 12. 8850 Bjerringbro

https://www.viborgbib.dk/

Ulf Wakenius & Jan Lundgren

28. Januar 2022


Det bliver et sandt stjernetræf, når to forrygende jazzmusikere samles i Gudenåhuset for at give publikum en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Glæd dig til gåsehud med de Skandinaviske jazzstjerner Ulf Wakenius og Jan Lundgren.
En af verdens bedste og mest efterspurgte guitarister. Så enkelt kan det siges. I sin fornemme karriere har Ulf Wakenius været førstevalg for Oscar Peterson, NHØP, Svend Asmussen, Putte Wickman og mange andre. Ulf Wakenius fanger altid publikum, uanset om han spiller hurtigt eller kaster sig over en ballade.
Til foråret kan du opleve ham sammen med Jan Lundgren, der er en af Skandinaviens største jazzpianister og tillige kunstnerisk chef for både Ystad Sweden Jazzfestival og Jazzhus Montmartre. Sammen med den svenske bas-gigant Hans Backenroth og trommeslageren Kristian Leth kaster de sig over et repertoire hentet fra ”The Great American Songbook” med enkelte afvigelser til nordiske folkemelodier.
Det bliver skandinavisk jazz af bedste kvalitet spillet med uhørt overskud.

Billetter

Billetpris: 200 kr.

https://www.viborgbib.dk/