Kenny Washington & Jacob Christoffersen Trio

21. april 2023


Skønt den amerikanske sanger Kenny Washington (US) nok vil være ukendt for mange i Skandinavien, så er der tale om en jazz- og soulsanger, som tåler sammenligning med de største jazzstjerner. Han har begejstret publikum verden over med soulfulde fortolkninger, opfindsom scatsang og en tilsyneladende ubegrænset range.

Da Kenny Washington i oktober 2015 indspillede albummet “Moanin” på det legendariske pladeselskab Storyville Records, var det resultatet af 3 koncerter på Jazzhus Montmartre i København med en Skandinavisk trio bestående af Jacob Christoffersen (pno), Jesper Bodilsen (bas) og Zoltan Csorsz (tr). Den samme trio, som Washington spiller sammen med på denne aften.

Kenny Washington er født og opvokset i New Orleans, Washington. Han sang gospel i kirken og spillede saxofon i forskellige skolebands. Efter college blev Washington optaget i det ansete U.S. Navy Band Guam, efterfulgt af  U.S. Navy Band 7th Fleet, som var udstationeret i Japan. Han blev optaget som saxofonist men endte som sanger i begge bands, da man opdagede hans kæmpe talent. I 9 år tournerede han med disse orkestre i Rusland, Asien, Australien og USA. Siden har han I mange år optrådt som solist både i og udenfor USA og har tourneret og indspillet med vibrafonisten Joe Locke.

Blandt højdepunkter i karrieren kan nævnes flere optrædener på  Lincoln Centre med bl.a. Wynton Marsalis, Gregory Porter, Paula West, Roberta Gambarini og Eric Reed, hvor man bl.a. har fejret Frank Sinatra’s og Ella Fitzgerald’s 100 års fødselsdag.

Billetpris: 200 kr.

Køb billet(ter)