Dissing & Las band

16. april 2021


Musikviften slutter den 16. april programmet af med at fejre endnu en af de store, Bob Dylan, der i 2021 runder de 80. Det er Dissing & Las Band, der fortolker den store sangskriver og troubadour. De har faktisk givet deres sublime Dylan-fortolkninger til det danske publikum siden han fyldte 70. De tre vokaler, Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen giver Dylans sange den variation de kræver, og med sammenspillet i bandet, som til lejligheden udvides med Dan Hemmer på hammondorgel og Jesper Elnegaard på trommer, er der tale om musik i særklasse. De 15 år og 7 album med og uden Povl, var et livsprojekt der stadig blomstrer, men dette frikvarter er mere end en parentes.

Billetter

Billetpris: 200 kr. (150 kr. for medlemmer af Musikviften)

Link til billetter kommer her