Træk musen henover billederne for at se dem i større udgave |
||||
|
||||
|
Nanna har en flot stemme. Det fandt alle ud af, da hun sang sin egen udgave af “Der er et yndigt land”, uden anden musikalsk ledsagelse end et keyboard. Alle andre numre blev ledsaget af to guitarister, der på skift tog den traditionelle lead rolle. Og det er virkelig fedt at høre virtuos spade. “De hårdtpumpede drenge”, som en publikummer kaldte dem. Men det var godt for koncerten, at Nannas stemme fik plads på ét af numrene. Den stemme kan et eller andet på en live scene. Iøvrigt en lidt uventet oplevelse pga. det, der foregik mellem numrene: Nannas politiske og samfundsrevsende taler og en enkel publikummers dialog med bandet. |
||||




