Om Musikviften

Musikviften er en forening, hvis formål er at arrangere musikkoncerter i Bjerringbro. De fleste koncerter afholdes i Bjerringbros kulturhus, Gudenåhuset – nærmere betegnet i lokalet Viften. Dette lokale kan rumme ca. 180 personer. På grund af lokalets størrelse arrangeres kun få rock-koncerter.

Musikviften er en udløber af Kulturhusforeningen, som blev stiftet i begyndelsen af 1990erne. Da byen fik sit kulturhus, gik denne forening i dvale, og genopstod i år 2000 som Musikviften.

Årligt afholdes der 5-6 koncerter med professionelle udøvere og 1-2 koncerter med lokale ungdomsband. Sæsonen, som går fra september til og med marts, byder på rytmisk musik, det vil sige folk, blues og jazz.

Foreningen tilstræber at sammensætte programmet så det både byder på ny, moderne musik og mere traditionel musik inden for de pågældende genre. Foreningen fungerer kun i kraft stor opbakning til koncerterne og kommunal støtte.

3 kommentarer til Om Musikviften

  1. Michael Vahl says:

    Hej Musikviften.

    Mit navn er Michael, og jeg repræsenterer det danske dødsmetalband APHYXION.
    I løbet af august, september og oktober er vi hovednavn på turnéen “Earth Entangled Tour 2014”, som promoverer vores debutalbum, “Earth Entangled”.

    Vi spiller moderne thrash med elementer af oldschool melodisk dødsmetal.

    Vores CV indeholder bl.a.:

    – Månedens demo i Gaffa
    – Publikumsprisen ved Royal Metal Grand Prix
    – Vindere af W:O:A Metal Battle Denmark
    – Det yngste band til nogensinde at spille på Wacken Open Air
    – Europa-tourné i en alder af 17-18 år
    – Copenhell som det yngste band nogensinde

    Vi har over 100 koncerter bag os, og i forbindelse med udgivelsen af vores nye album og efterårsturnéen, har vi fredag d. 26. september ledig på turnéen, såfremt i kunne bruge et ekstra band til Jeres metalarrangement.

    Jeg kan sende vores pressemateriale og et skjult link til vores kommende album hvis i skulle være interesserede?

    I kan starte med at tjekke vores musikvideo til sangen “The New Breed”, som er blevet eksklusivt præsenteret af HiFi-klubben, og havde verdenspremiere under Copenhell-festivallen: http://www.youtube.com/watch?v=ZCxLhZKCFIU

    Vh

    Michael Vahl

    /www.facebook.com/APHYXION

    • musikviften says:

      Hej Michael
      Undskyld det sene svar, sommerferie osv. og mange tak for din henvendelse. Jeg vender lige henvendelsen med de andre i Musikviften. Hvis ikke det bliver til noget d. 26. september og den koncert fx bliver et stort hit, kan det jo være, vi kan finde ud af noget senere.
      Vh Claus, Musikviften.

  2. inge sørensen says:

    hvor er koncerten med lillian boutte

Skriv til os

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *